Det er snart lidt tid siden, men jeg har alligevel gået og tænkt en del over det på det seneste. I efteråret var jeg til et hjemmeparty hvor der blev solgt en masse forskellige ting og en af dem jeg bed mest mærke i var flyverdragter til børn. Specielt faldt jeg får en Pomp de Lux flyverdragt til Maja, da hun længe har stået og manglet en ekstra og når jeg nu alligevel var der og havde pungen fremme, så kunne jeg lige så godt købe.
Den ting der undrer mig eller som jeg har tænkt meget over er hvorvidt det egentligt er en god deal at holde disse hjemmeparties. Jeg har været til nogle stykker over de seneste 5 år og hver gang er jeg endt med at købe noget. Jeg har ligeledes kunne se, at det har været tilfældet for de fleste andre deltagere, så mit gæt er at omsætningen til denne type arrangementer er relativ fornuftig hvis man ellers kan få nok til at deltage.
Og det er vel i bund og grund der det springene punkt ligger. Er der nok mennesker der køber, så vil det kun give mening at der er en god fortjeneste på det, men jeg kan ikke helt finde ud af om det er nok til at dække de omkostninger man har ved arrangementet og ikke mindst alt det besvær man kan have med at få folk til at komme.
Taler vi sensommer eller efterår, så er det nok lettere at lokke mødrene til et arrangement hvor der sælges flyverdragter, men det ændrer ikke på at der skal være noget som gør det interessant nok til at deltage. Det kan være lavere priser, det kan være hyggen med de andre mødre eller det kan være fordi det er eksklusive varer som ikke kan købe på anden måde.
Uanset om det er det ene eller det andet, så skal man finde ud af hvad det er inden man inviterer. Så næste gang jeg bliver inviteret og har lyst til at sige ”ja”, så vil jeg forsøge at lægge mærke til hvad det specifikt var der gjorde, at jeg havde lyst til at komme. Kan jeg lære det, så kunne næste stop for mig meget vel være at holde nogle homeparties for at se om der er nogle penge i det eller om det er mest for sjov at man gør det. Det ville være ærgerligt at bruge for meget tid på det hvis det ikke også gav en profit.